Her kan du se en appetizer til et interaktivet foredrag eller forløb på antal aftalte timer!
Vi er hinandens arbejdsmiljø!
I dagligdagen kan vi alle opleve, dialoger der kører af sporet, ufleksible holdninger, og dårlige relationer, på trods af et oprigtigt ønske om at forstå hinanden, og bidrage til et godt samarbejde.
Karl Christians oplæg giver en ny forståelse for, hvorfor vi ikke altid er i stand til at reagere hensigtsmæssigt, selvom vores intentioner er gode.
Der er sammenhængen med dine følelsesmæssige - og fysiske begrænsninger... og så dit arbejdsmiljø!
"Følelser" som vi kender dem: apati, sorg, frygt, begær, vrede, stolthed, mod, anerkendelse og fred, betragtes normalt som såkaldte "bløde" værdier!
Men disse udtryk hænger uløseligt sammen med vores overlevelsesstrategier kamp, flugt og "spillen død" reaktion. Og nu handler det pludselig ikke blot om vores egen overlevelse, men sandelig også (ifølge hjerneforsker Stephen W. Porges) om artens overlevelse ... Altså benhårde strategier, og ikke "bløde" værdier.
Når personen har nogle ikke - bearbejdede oplevelser (fysiske som følelsesmæssige traumer) i sig, så er store dele af opmærksomheden rettet mod disse, og altså mindre mod vores job og arbejdsrelationer.
Når begrænsningerne slippes, bliver der nu igen øget fokus på arbejdsrelationerne og den gensidige kommunikation.
Overlevelsessystemet sider i den forlængede rygmarv, og er den del af hjernen, der har været med helt fra starten af liv. Den lille nervetråd der styrer overlevelsessystemet, har udviklet sig igennem hele udviklingshistorien til at blive den X. kranienerve i vores nervesystem. Nervus Vagus (den omstrejfende nerve).
Frontallappen (den tænkende del af hjernen) er jo ret "ny" i forhold til resten af hjernen, og kan ikke tage sig af overlevelsesstrategier, så overlevelsessystemet trækker fokus ned i den del af hjernen, som handler om overlevelse. Kroppen reagerer nu hensigtsmæssigt i relation til hændelsen, men ikke til "nuet" her ”30 år” efter.
Når vi giver systemet lov til at bearbejde reaktionen (følelsen), så opløses reaktio¬nen i krop og psyke og hjernen skifter til frontallappen. Fokus har nu skiftet... vi får nu mulighed for at få det bedre i hinandens arbejdsmiljø!
Udtalelser fra to personer...
En eminent måde at håndtere egne gamle, indgroede og uhensigtsmæssige handlemønstre på.
Pludseligt giver udtrykket "at blive hjemme hos sig selv" mening, i forbindelse med løsningen af hverdagens små og store knuder.
Et spark til min personlige udvikling, der virkelig vil noget.
Har fået en aha oplevelse, om hvordan det fysiske hænger sammen med det mere følelsesmæssige, og så mit arbejdsmiljø.
Nu mindre tilbøjelig til at blive "pige sur"!
Er blevet meget bedre til at håndtere arbejdsbetinget stress.
Heidi Sørensen
På uddannelsesdagen tænkte jeg: Jeg har skú da også noget med mit hoved, nakke og arm!
Mine kollegaer sagde… det skal du da prøve!
Mine fremtidsudsigter på jobbet så ikke for godt ud…
Lang sygemelding osv… Stor frustration, ked af det...
Men nu!
Min Tennisalbue er helt væk… mit bækken og haleben
er på plads, kan ligge på maven igen uden at være
låst helt fast…
Nu er jeg mere opmærksom på, hvordan jeg bruger min krop i hverdagen.
Jeg tør nu sige og kommentere min egen og andres adfærd. Er tilbage i job igen…
Før var jeg mere sensibel, men nu mere åben i mit arbejdsmiljø.
Jeg føler mig som et helt nyt menneske… Det gør jeg!
Joan Nissen Lund
